Om Storedam

Velkommen til Seniorhøjskolen Storedam - Højskolen for aktive seniorer. 


Seniorhøjskolen Storedam ligger på en 18 tdr. land naturskøn grund i udkanten af Tokkekøb Hegn ca. 6 km vest for Hørsholm og tæt ved landsbyerne Gunderød og Karlebo, og direkte til søen Store Donse Dam. Der er fine muligheder for traveture i skoven.

Det er en lille højskole med plads til ca. 25 kursister på hvert hold. Det usædvanlige ved Seniorhøjskolen er, at man selv er med til at bestemme meget af det, der foregår på skolen. Det er et sted, hvor du hurtigt vil føle dig hjemme.

 

Seniorhøjskolen har ugekurser, der begynder om mandagen og slutter en uge senere. Vi har i dag mere end 300 gengangere fra hele Danmark på vores mange populære kurser. Disse gengangere kalder vi "Storedammere" da de er blevet en aktiv del af vores Seniorhøjskole. Disse aktive Seniorer kommer enten på temahold, hyggehold, have/arbejdshold, årgangshold eller feriehold. Det betyder, at når du er på Seniorhøjskolen Storedam, er der altid nogle du kender og det er både trygt og hyggeligt og du vil opleve, at du får venner, som du også har, når du er hjemme. Mange kalder vores sted for "et fristed for ældre midt i en skøn natur".


Seniorhøjskolen Storedam blev i 1927 købt af rektor Hans Hartvig-Møller, og efter hans død overtaget af datteren Kirsten Lauritzen. I 1976 omdannede Kirsten Lauritzen Storedam til en selvejende institution: Storedam, Hartvig-Møllers Fritidsskole. Seniorhøjskolen drives uden offentlige tilskud. Dette kan lade sig gøre, fordi det er "Storedammernes" egen fritidsskole, og fordi alle, der benytter Seniorhøjskolen Storedam, er parate til at gøre en indsats for at holde den i gang.

 

Seniorhøjskolen har til huse i 5 bygninger (Superdam, Lilledam, Nydam, Damtofte og Annekset). Skolen råder over 8 dobbeltværelser, heraf 6 med eget bad og toilet. Desuden er der 13 eneværelser - de fleste med eget bad og toilet.


Der er gode hyggelige fælleslokaler med radio, TV (teleslyngeanlæg), video/DVD, adgang til computer og en større bogsamling.



Du kan læse endnu mere om Seniorhøjskolen Storedam i Frederiksborgs Amts Avis-artikel ved at klikke her.

 


Vi glæder os til at byde jer velkommen på vores fantastiske seniorhøjskole.


Program 2024


Seniorhøjskolen Storedam


Hartvig-Møllers Vej 1

Gunderød

2970 Hørsholm


CVR nr. 11651194


tlf.:       4828 0083

email:  storedam(at)storedam.dk